Referat fra Generalforsamlingen i Foreningen af Kranio-Sakral Terapeuter afholdt søndag den 13. marts 2016 på Sostrup Slot
Dagsorden
1. Valg af dirigent
2. Valg af referent
3. Bestyrelsens beretning
4. Etisk Råds beretning
5. Kasserens beretning og fremlæggelse af budget for2016
6. Indkomne forslag
Link til:
Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer
7. Fastsættelse af kontingent
· Bestyrelsen foreslår at de nuværende kontingent takster bibeholdes.
· Bestyrelsenharveden vedtægtsændring foreslået,at der indføres et rykker gebyr som foreslås fastsat til100 kr.
8. Valg af bestyrelsesmedlemmer:
a. Bestyrelsesmedlemmerne, Anne Marie Jensen er på valg og modtager genvalg. Den anden bestyrelsespost der er på valg har været besat af en suppleant det forgangne år.
b. Ved sidstegeneralforsamlingblev kun den ene af de 2 bestyrelsespladser, der var på valg, besat. Derfor er der i år en plads på valg for en etårig periode.
c. Valg af 2 suppleanter. Lisbeth Aagaard stiller op til bestyrelsen. Marianne Månsson modtager ikke genvalg.
9. Valg af 2 interne revisorer eller 1 ekstern revisor
10. Valg til Etisk Råd:
a. Lene Kunnerup er på valg og modtager genvalg.
b. Kirsten Lohman ønsker at træde tilbage fra sin post, selvom hun ikke er på valg. Derfor er der en post ledig for en etårig periode.
b. Valg af 1 suppleant
11. Eventuelt
Formanden bød velkommen (og orienterede om de praktiske ting i forbindelse med generalforsamlingen.)
Ad 1. Valg af dirigent
Bestyrelsen foreslog John Obbekjer som dirigent, John blev enstemmigt valgt. John indledte og fortalte kort om dagsordenen.
Ad 2. Valg af referent
Bestyrelsen foreslog Lisbeth, Lisbeth blev enstemmigt valgt.
John konstaterede at generalforsamlingen er blevet indkaldt rettidigt. Der var ingen der havde indvendinger til dette.
Ad 3. Bestyrelsens beretning
Formanden aflagde beretning om årets aktiviteter.
Efter sidste Generalforsamling kunne vi konstatere, at bestyrelsen fremover ville blive sårbar idet de to valgte suppleanter trådte ind i bestyrelsesposter for en etårig periode.
På det efterfølgende konstituerende møde blev således Lisbeth Aagaard næstformand, Anne Marie Jensen kasserer, Marianne Månsson sekretær og Liselotte Orry Ambye bestyrelsesmedlem. Da posten som sekretær også indebar webmaster opgaven og dermed en ret tung post for en der gerne ville være suppleant, var der her en opgave at løse. Ved det næstfølgende bestyrelsesmøde blev de forskellige opgaver fordelt mellem os, og det var en fornøjelse at opleve at der på alle måder var stor imødekommenhed fra alle for at fordele opgaverne i bestyrelsen. Selvom vi var en tilsyneladende sårbar bestyrelse, kan vi bare konstatere at bestyrelsen har været aktiv og at samarbejdet har været forbilledligt.
Det har været en fornøjelse og spændende at arbejde i bestyrelsen det forløbne år. Tak for det.
Bestyrelsen har det forløbne år afholdt 4 bestyrelsesmøder. Heraf et med Etisk Råd.
I løbet af sidste år kontaktede vi i bestyrelsen – foreningen af Kraniosakral- og kropsterapeuter for at høre om der var stemning i foreningen for at genoptage forhandling om en mulig sammenlægning af de to foreninger? Svaret var at det ville de gerne under den forudsætning at navnet på en kommende forening skulle være foreningen af kraniosakral- og kropsterapeuter. I bestyrelsen synes vi det var meget vanskeligt at indgå en forhandling, hvor der på forhånd var opsat ultimative krav og begrænsninger.
Bestyrelsen ønsker at vi har en klar profil med en definition der klart udtrykker hvilken behandlingsform vi repræsenterer.
Undervejs i drøftelserne med opmærksomheden om emnet er det kommet til at stå meget klart at Kranio-Sakral Terapi er en populær behandlingsform og kendskabet til KST bliver mere og mere udbredt. Derfor er det afgørende vigtigt at signalere klarhed til omverdenen om vores behandlingsform.
Medlemmer.
Der er i alt 244 medlemmer i foreningen, hvilket er en tilgang på 10 det forløbne år. Der er 119 RAB eller SA godkendte, hvilket er en tilgang på 16. Vi kan konstatere at de nye medlemmer næsten alle bliver RAB registrerede /SA godkendte.
Vi glæder os meget over denne tendens. Supergodt for vores fag og foreningens fremtid.
Atter i år har det været et unødvendig stort stykke arbejde at få inddrevet kontingent restance fra ca. 25 medlemmer helt til august måned. I bestyrelsen har vi drøftet en mulig løsning på dette. Derfor vil det af dagsordenen i dag fremgå at bestyrelsen foreslår en vedtægtsændring om et rykkergebyr på 100 kr. Vi vil med vedtægtsændringen søge at anlægge en ny strategi for at minimere problemet.
Forskningspuljen.
Der har i år været 2 ansøgere til at få del i midler fra foreningens forskningspulje.
Dette fik os til at revidere ansøgningsskemaet, så oplysningerne fra ansøgeren danner et fyldestgørende indtryk af mål og midler til projektet.
Den ene ansøger trak sig idet det ansøgte beløb langt oversteg forskningspuljens formåen.
Den anden ansøger fik afslag grundet en uddannelse i Kranio-Sakral Terapi, der var for gammel og ikke vedligeholdt.
Etisk Råd.
Etisk råd fremlægger deres beretning senere på denne generalforsamling.
Siden sidste generalforsamling har der ikke været klagesager at behandle.
Sundhedsrådet.
Bestyrelsen besluttede det forløbne år at blive udmeldt af Sundhedsrådet.
Begrundelsen for denne udmelding var at Sundhedsrådet ikke levede op til bestyrelsens forventningerne i forbindelse med hele RAB/SA sagen sidste år, idet rådet udviste yderst mangelfuld i informationen om problemstillingen, samt optrådte meget tilbageholdende med en fremtidig løsningsmodel for de mange, som er fuldt uddannede som alternative behandlere og autoriserede.
Dialogmøde om grunduddannelse i Kranio-Sakral Terapi.
I maj måned besøgte 2 bestyrelsesmedlemmer en relativ nystartet skole der udbyder uddannelse i blandt andet Kranio-Sakral Terapi og som ønskede at høre om foreningen.
Det blev helt klart at skolerne og foreningen har rigtig mange fælles interesser i at se på indhold og kvalitet af grunduddannelsen i Kranio-Sakral Terapi.
Bestyrelsen inviterede derfor alle skoler, som foreningen har registreret som udbydere af uddannelse i Kranio-Sakral Terapi, til et dialogmøde. Med baggrund i skolernes daglige virke, erfaringer og ikke mindst viden, var det et varmt ønske for bestyrelsen at indbyde til en dialog om fælles minimumskrav af det faglige indhold i Kranio-Sakral Terapeut grunduddannelsen.
Skolerne og foreningen har det samme mål som handler om at yde det bedst mulige for kvaliteten af faget Kranio-Sakral Terapi.
Dialogmødet varede en hel dag og 9 ud af 11 indbudte skoler var til stede med 1 eller 2 repræsentanter. Dagsordenen var: Brainstorm, Opsamling og Evaluering.
Resultatet blev at skoler og bestyrelse ønskede at mødes igen, det skal vi sidst i april med en supervisor til at styre processen for os.
Bestyrelsen ser frem til dette møde.
Foreningen har en klar interesse i samarbejdet med skolerne nemlig den, at der kan skabes mulighed for herefter at godkende de skoler der lever op til de fælles formulerede minimumskrav af det faglige indhold i Kranio-Sakral Terapi grunduddannelsen.
Messer.
I år er der messe i Øksnehallen i København d. 30.9 og 1.10. og 2.10.
Foreningen råder over rigtig fine faciliteter i form af møblement, gulvtæppe og rollers og bannere til vores stand. Det er en fornøjelse at være med til vores messer, dels at få lejlighed til overfor de mange gæster at fortælle om sit fag, give prøvebehandlinger, samt at være sammen med kolleger.
Man kan tage sit visitkort med på standen mens man er der, og mod aflevering af bon vil foreningen betale en kop kaffe eller frokost som kan købes i Øksnehallen.
Er der en eller flere, der kunne tænke sig at være tovholder på den kommende Messe, så er der rigtig god hjælp at hente fra bestyrelsen eller flere garvede “rotter”. Vi har bestilt tid til foredrag om vores fag om søndagen hvis nogen brænder for det. Så kontakt bestyrelsen.
Hjemmesiden.
Foreningens hjemmeside gennemgik en ansigtsløftning for 5 år siden, og der blev lagt mange kræfter i at skifte til et tidssvarende regnskabssystem Economics. Nu viser det sig at der allerede nu er brug for administrative forbedringer, samtidig med et mere moderne visuelt udtryk.
Bestyrelsen har i 2-3 år ønsket at automatisere en del af arbejdet med administrationen af foreningens medlemmer ved at søge sammenkobling mellem hjemmesiden og Economics. Dette for både for at undgå fejl, men også for at frigøre ressourcer til mere ad hoc. foreningsarbejde.
Vores nuværende udbyder har meddelt os at man ikke længere producerer hjemmesider, og
at vores udbyder nu har flyttet os over til et andet firma! Da vi ikke ejer vores hjemmeside synes vi at vi faktisk er på en gyngende grund.
Vi må fremtidssikre vores hjemmeside ved at skifte til en anden udbyder,
Bestyrelsen foreslår en hjemmeside lavet i WordPress idet vi her får rettigheder over vores hjemmeside og et system der ikke er bundet til et firmas forgodtbefindende.
Vi har undersøgt forskellige udbydere og er landet med en udbyder ved navn:
HTML24:
De kan levere et ensartet og brugervenligt produkt.
De kan koble hjemmesidedata og regnskabssystemet Economics sammen, hvilket letter bestyrelsens administration betydeligt.
De kan fremtidssikre foreningens platform og hjemmeside så man ikke er afhængig af en leverandør. Foreningen har hermed rettigheder over egen hjemmeside.
Vores indgangsvinkel til dette var firmaet webpedel.dk, eget af Christian Thomsen. Firmaet er specialiseret i at lave hjemmesider for foreninger, og henset at vi fremadrettet ikke kan regne med at bestyrelsesmedlemmer, der kan webmaster funktionen, synes vi det er hensigtsmæssigt i fremtiden også at sikre denne funktion.
Bestyrelsen vil anbefale et eventuelt samarbejde med begge parter. Vi har haft flere møder med dem og er trygge ved disse mennesker.
Vi mener at have fået et særdeles godt tilbud på i alt – 130.000 kr.
Dette beløb vil vi under ingen omstændigheder kunne skaffe i vores normale budget.
Bestyrelsen har derfor foreslået en vedtægtsændring med det formål at kunne få mulighed for at anvende foreningens egenkapitalen til relevante investeringer.
Det Blide Tryk.
Der er det forløbne år udkommet 3 udgaver af foreningens blad, samt 2 nyhedsbreve.
Indholdet har fra bestyrelsens side mest handlet om efterspillet og det praktiske udkomme af sagen om RAB og sundhedsautoriserede medlemmer.
Bestyrelsen vil gerne sige tak til de mange fantastiske indlæg fra medlemmer.
Det er i sig selv en opgave at samle og opfordre/gå i spidsen for at udsende bladet,
og hvis nogen sidder inde med en ubrugt journalist i maven vil vi rigtig gerne høre om det.
Møde med brancheforeninger.
De 4 behandlingsformer i Danmark, der af befolkningen bliver mest benyttede er Zoneterapi, Akupunktur, Massage og Kranio-Sakral Terapi.
På initiativ fra FDZ blev foreningen af Kranio-Sakral Terapeuter, sammen med ovenstående brancheforeninger i juni sidste år inviteret til dialogmøde. Sigtet var at finde ud af hvad disse fire forskellige behandlingsformer har til fælles og hvordan man i givet fald kunne udnytte ressourcerne bedst muligt. Endvidere drøfte opfattelsen af det alternative og komplementære marked i Danmark, samt opfattelsen af de forskellige tilgange til de repræsenterede uddannelser.
Fra bestyrelsen deltog Lisbeth Aagaard og Aase Barlebo. Ordet var frit og vi drøftede samarbejdsmuligheder, uddannelse og efteruddannelse, sundhedsordninger og sundhedsforsikringer. Vi synes der var grund til endnu et møde hvor hver især skulle melde tilbage hvorvidt man ville forpligte sig til seriøst at arbejde videre med disse ideer.
Næste møde afholdt i oktober.
Der var et par foreninger der umiddelbart kunne gå ind for at det videre forløb skulle være forpligtende. Vi havde den holdning at det skulle være forpligtende drøftelser ellers ville det være spildte kræfter og penge.
Næste møde finder sted i april hvor dagsorden bl. a. er: merit regler samt problemstillinger ved e-learning generelt for alle brancheorganisationer. Fælles erhvervsansvarsforsikring kan vi få endnu mere attraktive aftaler istand når vi er flere? Dernæst er der foreslået et projekt der hedder “Evidens kontra klientens oplevelser som den bærende kraft”.
Møde på Christiansborg.
Partiet Alternativet inviterede til mødet d. 10. februar med titlen ” Komplementær behandling i sundhedsvæsenet – perspektiver og udfordringer”. Lisbeth Aagaard og Aase Barlebo deltog. Invitationen lød blandt andet på dejlige spørgsmål som:
Hvordan får vi en mere integreret sundhedssektor, hvor etableret og komplementær medicin og behandling i højere grad går hånd i hånd? Hvordan bygger vi bro mellem de forskellige forståelser for evidens, og hvordan skal et forskningscenter for komplementær behandling i Danmark kunne se ud? Det hele begyndte flere gode oplæg efterfulgt af paneldiskussion.
Konklusionen efter mødet var:
En dejlig følelse af at der nu var politiske kræfter der arbejder for nytænkende samspil mellem etableret og komplementær behandling.
At en farbar vej som relativ lille alternativ og komplementær behandlingsform må samarbejde og stå sammen med andre behandlingsformers brancheorganisationer. Vi bliver stærkere og kan derigennem få større indflydelse.
Hænger det meget godt sammen med de kommende møder med de 4 andre brancheorganisationer?
Foreningens facebook gruppe.
Vi gør opmærksom på at man kan skrive her og alle medlemmer er velkommen. Der er nu knap 100 i gruppen. Der har været 4-5 personer der har søgt uden at være medlem, de er blevet opfordret til at blive dette. Hvis nogen har ideer .. som f. eks. stafetten sidste år er alle forslag/tiltag velkommen
John gjorde opmærksom på at beretningen ikke skal vedtages men kan debatteres. Derefter lavede John et kort resume af formandens beretning.
Der var spørgsmål til udmeldelsen af Sundhedsrådet, samt til dialogmøder med andre brancheorganisationer og til forskningspuljen. Alle spørgsmål blev drøftet.
Bestyrelsens beretning blev taget til efterretning.
Ad 4. Etisk Råd
Etisk råds beretning:
Kirsten, Charlotte Borch og undertegnede har mødtes 2 gange i min klinik i Rønde på Djursland, da den ligger næsten midt mellem os.
Første møde havde vi fokus på “kilden til inspiration” som blev trykt i sidste nummer af Det blide tryk. Charlotte delte yogaens nærende virkning på hende og Kirsten Qi-gong. Opfordringen lød at I opfordres til at dele hvad nærer/giver energi til dig, – med os andre til inspiration.
Næste møde var projektet som blev nævnt ved sidste års generalforsamling, at ved en eventuel sammenlægning af de 2 KST foreninger, ville vi gerne fremstå med en Etisk kode som er formuleret og fremstår mere overskuelig og nutidig, med respekt for det store arbejde der blev lagt i den Etiske kode da den blev til.
Dette arbejde er godt begyndt, vi har haft nogle rigtig gode faglige snakke undervejs, vi havde fundet et godt arbejds flow, og kommer til at savne Kirsten som har valgt at bruge tiden på Qi-gong i stedet. Vi ser nu frem til at få nye kollegaer med i etisk råd.
I oktober mødtes jeg med KST bestyrelsen i Vejle og repræsenterede Etisk råds, jeg fortalte hvad vi havde arbejdet med til da, og her blev ideen til at trykke kilden til inspiration i Det blide tryk skabt. Aftalen blev også at det optimale vil være at etisk kode ligger klar til generalforsamlingen 2017. Spørgsmålet er nu om det ville kunne nås med udskiftningen af medlemmer i Etisk råd?
Tak for godt samarbejde og hyggelige møder, det sidste møde der var planlagt i midt februar 2016 hos Kirsten blev desværre aflyst.
Lene Kunnerup på vegne af etisk råd.
John opsummerede.
Der var spørgsmål til etisk kode, samt hvornår Etisk råd skal tage en sag op. Disse blev drøftet.
Der opfordres til at læse den etiske kode på hjemmesiden.
Etisk råds beretning blev taget til efterretning.
Ad 5 Kassererens beretning og fremlæggelse af budget for 2016
Kasseren fremlagde regnskab for 2015 og budget for 2016.
John gjorde opmærksom på, at bestyrelsen ikke har et punkt på dagsordenen om godkendelse af ny hjemmeside og derfor er det ikke med på det fremlagte budget. Punkt om ny hjemmeside kommer på en ekstraordinær generalforsamling.
Årets resultat blev et overskud på 27.369 kr. -efter der er overført 25.000 til forskningsfonden.
Regnskab og budgettet blev godkendt.
Ad 6 Indkomne forslag
Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer
De foreslåede vedtægtsændringer blev enstemmigt vedtaget
Bestyrelsen undersøger muligheder og pris for betaling via PBS, og skriver på hjemmesiden samt i facebookgruppen når der er udsendt faktura.
Ad 7 Fastsættelse af kontingent
- Bestyrelsen foreslår at de nuværende kontingenttakster bibeholdes.
- Bestyrelsenharveden vedtægtsændring foreslået,at der indføres rykker gebyr som foreslås fastsat til100 kr.
Begge forslag blev vedtaget.
Ad 8 Valg af bestyrelsesmedlemmer
a. Anne Marie Jensen var på valg og blev genvalgt for en toårig periode.
Lisbeth Aagaard blev valgt til den anden ledige toårige bestyrelsespost.
b. Lotte Obbekjer blev valgt til den etårige bestyrelsespost. (Har i det første år været besat af suppleant Marianne Månsson)
c. Der stillede ingen suppleanter op. Posterne er ubesatte.
Ad 9 Valg af 2 interne revisorer eller 1 ekstern
Det blev enstemmigt vedtaget at fortsætte med den samme eksterne revisor, Peter Rasmussen fra PWC, Østergade 40, 6900 Skjern.
Ad 10 Valg til Etisk Råd
a. Lene Kunnerup blev genvalgt.
b. Minna Holm blev valgt for en etårig periode.
c. Der har ikke været en suppleant de sidst år og pladsen er stadig ubesat.
Ad 11 Eventuelt
Lene Kunnerup og Lene Nielsen vil godt stå for messen i Århus 2017- Lene Kamilla vil evt. godt holde foredrag.
Der indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling d. 3. april 2016 i Aalborg, med et forslag om at bruge midler på en ny hjemmeside.
Bestyrelsen undersøger afholdelse af et firedags kursus med Thomas Rasmussen i foreningsregi.
Lotte Obbekjer foreslog at kurser i foreningsregi åbnes for andre KST terapeuter end foreningsmedlemmer.
Lise Lotte opfordrede til at bruge Facebookgruppen til at samles om kurser m.m.
Lars Henrik Lundsgaard vil godt holde foredrag på messen i København 2016
Minna spurgte om RAB/SA vedligeholdelse og evt. nye kriterier. Bestyrelsen arbejder med det til næste generalforsamling.
Lisa gjorde opmærksom på at der skal tilføjes på hjemmesiden, at når man er RAB godkendt er der en kontingentstigning. Bestyrelsen sørger for dette.
Næste års medlemsweekend og generalforsamling afholdes på Sjælland d. 10.-12. marts 2016
Dirigenten afrundede generalforsamlingen og takkede for god ro og orden.
Formanden takkede for en god generalforsamling og god styring fra John Obbekjers side.
Dirigent John Obbekjer
Formand Aase Barlebo Referent Næstformand Lisbeth Aagaard
Kasserer Anne Marie Jensen Bestyrelsesmedlem Liselotte Amby