Referat fra Generalforsamlingen 2017

Referat fra Generalforsamlingen i Foreningen af Kranio-Sakral Terapeuter afholdt søndag den 12. marts 2017 på Villa Fjordhøj

Dagsorden

1.Valg af dirigent

2.Valg af referent

3.Bestyrelsens beretning

4.Etisk Råds beretning

5.Kassererens beretning og fremlæggelse af budget for 2017

6.Indkomne forslag

Link til:

Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer

7.Fastsættelse af kontingent

Bestyrelsen foreslår en ændring i kontingentet således, at aktive medlemmer og RAB godkendte betaler samme kontingentsats på 950 kr. da de har samme rettigheder.

8.Valg af bestyrelsesmedlemmer:

a. Formand, Aase Barlebo er på valg og modtager genvalg.

b. 2 bestyrelsesmedlemmer, Liselotte Amby og Lotte Obbekjer er på valgog modtagerikkegenvalg.

c. Valg af 2 suppleanter

9.Valg af 2 interne revisorer eller 1 ekstern revisor

10.Valg til Etisk Råd:

a.2 medlemmer, Charlotte Borch er på valg og modtager genvalg

Minna Kofoed er på valg og modtagerikkegenvalg

b. Valg af 1 suppleant

11.Eventuelt

Formanden bød velkommen og orienterede om de praktiske ting i forbindelse med generalforsamlingen.

Ad 1. Valg af dirigent

Bestyrelsen foreslog John Obbekjer som dirigent, John blev enstemmigt valgt. John indledte og fortalte kort om dagsordenen hvor punkt 7 flyttes op og behandles sammen med punkt 5

Ad 2. Valg af referent

Bestyrelsen foreslog Lisbeth Aagaard, Lisbeth blev enstemmigt valgt.

John konstaterede at generalforsamlingen er blevet indkaldt rettidigt. Der var ingen der havde indvendinger til dette.

Ad 3. Bestyrelsens beretning

Formanden aflagde beretning om årets aktiviteter:

På det konstituerende møde efter den Ordinære Generalforsamling blev bestyrelsesposterne fordelt på følgende måde:

Lisbeth Aagaard: næstformand

Anne Marie Jensen: kasserer

Lotte Obbekjer: sekretær. (indvilgede i at have titlen og løse ad hoc opgaver).

Liselotte Orry Amby: bestyrelsesmedlem.

Vi blev enige om at vi i fællesskab ville fordele diverse løbende sekretæropgaver mellem os.

Marianne Månsson, tidligere best. Medlem, fortsatte som webmaster samt tilbød at bistå med de fremadrettede opgaver med fornyelse og automatisering af foreningens hjemmeside.

I forbindelse dagsordens pkt. 3 under bestyrelsens beretning med fremlæggelse af renovering og automatisering af foreningens hjemmeside, fandt forsamlingen, at bestyrelsen skulle indhente tilbud fra flere IT udbydere. Derfor blev det besluttet at indkalde til Ekstraordinær Generalforsamling med motiveret dagsorden. Dette møde fandt sted d. 3. april 2016. Medlemmernes indsigelser blev enstemmig vedtaget og foreningen indhentede i alt 3 tilbud og fandt at IT-udbydere er mangfoldige og kan det hele til det halve! Det fremlagte budget blev ligeledes enstemmigt vedtaget.

Bestyrelsen har afholdt 5 bestyrelsesmøder siden sidste Generalforsamling heraf 1 sammen med Etisk Råd.

Det var med beklagelse at måtte modtage besked om Lotte Obbekjers sygemelding midt i valgperioden.

Det forløbne år har været fyldt med spændende og værdifulde opgaver for bestyrelsen. Både dem vi selv har taget initiativ til samt de opgaver der er kommet udefra: Ud over driften af foreningen med ind-og udmeldelser, håndtering af kontingentbetaling, RAB godkendelser og – vedligeholdelser, besvarelser af medlemmers spørgsmål, udgivelse af “Det Blide Tryk”, sammen med Etisk råd arbejdet med revision af Etisk Kode, – skal her lige nævnes samarbejdet med KST skolerne, samarbejdet med andre brancheforeninger, fornyelse og modernisering af foreningens hjemmeside, Sundhedsstyrelsens tredeling samt en lovændring på vores område mere om alt dette senere.

Selvom vi tilsyneladende ser sårbare ud, hvad angår antal bestyrelsesmedlemmer, har vi udrettet meget og vores samarbejde har vokset sig godt og stærkt. Tak for godt samarbejde det forløbne år. Vi er begyndt at tale om, at vi nemt kunne forstille os flere hænder i bestyrelsen, samt at vi ikke vil “slå flere nye brød op lige nu men gøre dem vi nu har i ovnen helt færdige!”

Medlemmer.

Der er i alt 253 medlemmer i foreningen, det er en tilgang på 9 i alt det forløbne år.

Heraf er 123 RAB godkendte og 120 aktive medlemmer.

Af studerende medlemmer er der 3 , støttemedlemmer 5.

Vi glæder os over en tendens af medlemmer der er dedikerede Kranio-Sakral Terapeuter,

som har fokus rettet på behandlingsformen KST og som tilvælger dette fag, samt ønsker og søger at udvikle denne faglighed i foreningen.

På Generalforsamlingen sidste år besluttede vi i forbindelse med kontingentbetaling at indføre et rykkergebyr på 100 kr. Bestyrelsen kan konstatere at dette har haft nogen effekt.

Bestyrelsen arbejder med at man kan anvende Mobil Pay ved næste kontingentbetaling.

Bestyrelsen har på baggrund af ønsker fra deltagere på sidste års workshop om “The Brain Speaks” om at bestyrelsen arrangerede et 4 dages kursus i emnet i foreningens regi.

Desværre kunne foreningen ikke arrangere dette kursus udenfor Upledgers regi, idet man skal have forberedende kurser inden til fordybelse i emnet.

Upledger Institut Scandinavia er opløst. Thomas Rasmussen er af den amerikanske ledelse blevet bedt om at danne Upledger Institut i Danmark. Thomas har tilkendegivet at han vil være interesseret at indgå i samarbejdet om grunduddannelsen i KST og vi byder ham velkommen. Skolen vil komme til at ligge i 3500 Værløse. August Axelsson har startet nye skole i eget regi og er at finde på Osteopatiskolen.com, og er stadig med i gruppen af samarbejdende skoler idet det 1. år på skolen er rent KST uddannelse.

Lovændring

” Lov om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere” er kort før jul ændret med ikrafttræden 1.7.2017. Det betyder, at alle uddannede og af foreningen godkendte Kranio-Sakral Terapeuter, med denne lovændring kan anvende

titlen Registreret Alternativ Behandler KST RAB. Nu kan en sundhedsautoriseret uddannet alternativ behandler også anvende titlen Registeret Alternativ Behandler.

I lovteksten står der: ” Loven finder anvendelse for registrerede alternative behandlere og for autoriserede sundhedspersoner, der tillige er registrerede alternative behandlere

i medfør af lovens § 3. En registreret alternativ behandler kan både være en person uden sundhedsfaglig autorisation og en person med en sundhedsfaglig autorisation.”

Det kan vist ikke siges tydeligere.

Bestyrelsen var ved vores kontakter i Sundhedsrådet blevet fortalt at en lovændring om dette ville være en umulighed. Så denne besked var højst uventet og vi troede ikke vores egne øjne/ører.

I praksis betyder dette at bestyrelsen skal sende de ændrede beviser ud til de berørte KST SAere. Og om muligt tilbagedaterer beviset med den gamle titel.

Lovændringen henvender sig også til alternative behandlere der med deres manuelle behandling udfører manipulation af rygsøjlen – Kiropraktorer, læger, fysioterapeuter – der hvis de udfører manipulation af rygsøjlen bliver underlagt en ansvarsforsikringspligt samt anmeldelsespligt til Styrelsen for Patientsikkerhed, ved anmeldte skader forårsaget af udøvelse af manipulationsbehandling af rygsøjlen.

Midt i september 2016 blev vi af Styrelsen for Patientsikkerhed spurgt om hvor mange af vores medlemmer der foretager manipulation af rygsøjlen.

Bestyrelsen har meddelt Styrelsen for Patientsikkerhed at “Kranio-Sakral Terapi er en blid, manuel behandlingsform der ikke anvender manipulation af rygsøjlen. Bestyrelsen har ingen forventning om, at foreningens medlemmer fremadrettet vil anvende manipulation af rygsøjlen.” Bestyrelsen mener at Kranio-Sakral Terapi har en mobiliserende effekt på hele kroppen.

Opretholdelse af RAB registrering.

Det er den enkelte brancheforening der fastsætter kravene til Styrelsen for Patientsikkerheds

bekendtgørelse om vedligeholdelse og opdatering af sine RAB registrerede medlemmers faglige viden. Alle medlemmer skal som følge af denne bestemmelse i løbet af en periode på 3 år dokumentere 40 timers efter/videreuddannelse i faget Kranio-Sakral Terapi. Tidligere 60 timer heraf 30 i faget KST.

Denne ændring sker da bestyrelsen ønsker at harmonisere kravene til vedligeholdelse af RAB registreringen med andre brancheforeninger. Ændringen sker med virkning fra

1.1.2017.

E-learning som undervisningsform i Kranio-Sakral Terapi?

Bestyrelsen har fået henvendelser fra medlemmer om der var mulighed for at tage faget Kranio-Sakral Terapi som e-learning? I vedtægterne er der gjort opmærksom på at man ikke kan bruge e-learning som undervisningsform når målet er at blive RAB registreret. Bestyrelsen vil her gerne understrege at dette også gælder for medlemmer der ikke har som mål at blive RAB registreret.

Konklusionen er derfor: Det er ikke muligt at blive medlem af foreningen af Kranio-Sakral Terapeuter når der i undervisning i faget Kranio-Sakral Terapi er anvendt e-learning.

Forskningspuljen.

Siden sidste Generalforsamling har der ikke været ansøgere til forskningspuljen.

Etisk Råd.

Etisk råd fremlægger deres beretning senere på denne Generalforsamling.

Dialogmøde om grunduddannelse i Kranio-Sakral Terapi.

Bestyrelsen samarbejder fortsat med 5 skoler, der udbyder uddannelse i Kranio-Sakral Terapi, om at formulere fælles minimumskrav til det faglige indhold i grunduddannelsen i Kranio-Sakral Terapi. En nødvendig og spændende proces. Det er bestyrelsens mål at det udmøntes i mere samstemmende og uddybende kvalitet i grunduddannelsen, og at foreningen i fremtiden med en solid baggrund kan godkende skoler der udbyder denne KST grunduddannelse.

Bestyrelsen har indtil videre indkaldt og arrangeret møder med at udsende dagsorden,

konkluderet på mødet samt skrevet det fælles “Arbejdspapir”.

På vores møde sidste år i april havde vi en supervisor til at styre os igennem dagsorden, som indeholdt en runde hvor skoler og forening fremlagde deres opfattelse af minimumskrav til

indhold i en grunduddannelse i KST.

Det kom frem at vi havde brug for at opdatere KST historien.

Vi fandt undervejs ud af, at der reelt er to retninger indenfor KST nemlig en Biomekanisk retning og en Biodynamisk retning.

Vi drøftede emner som etiske regler, betingelser for samarbejdende skoler, krav til undervisere, optagelsesbetingelser for studerende, krav til eksamen og eksamensform.

Vi drøftede muligheden at udarbejde en fælles uddannelsekompendium. Dette var dog for omfattende til at nogen ville binde an med det. Et forslag var at anvende John Upledgers “Your inner Physician and You” som en basisbog. Bestyrelsen loved at kontakte instituttet i USA. Dette er forbundet med mange restriktioner og rigtig mange udgifter.

Det næste møde i maj i år skal handle om at komme et spadestik dybere med formulering af pensum, som er det stof den studerende skal kunne og eksamineres i.

Foreningens mål er i år, at der skal udarbejdes et aftalepapir, der skal danne et grundlag for at foreningen kan godkende skoler der udbyder denne grunduddannelse i Kranio-Sakral Terapi.

Bestyrelsen glæder sig over dette arbejdes snarlige afslutning og håber fremover på dialogmøder med endnu flere samarbejdende skoler. Vi har helt åbenlyst fælles interesser nemlig den at skolerne leverer dygtige terapeuter som foreningen kan RAB godkende, alt sammen til gavn og glæde for behandlingsformen KST – ect.

Hjemmesiden.

Efter den ekstraordinære Generalforsamling blev der indhentet flere tilbud fra IT udbydere og bestyrelsen valgte firmaet F10 som samarbejdspartner i renoverings og automatiseringsarbejdet af foreningens hjemmeside. Det viste sig at resultatet betød en mærkbar prisnedsættelse for projektet.

Lisbeth Aagaard og Marianne Månsson har med en vis stædighed og udholdenhed samarbejdet om at firmaet udførte det der er skrevet i kontrakten. Tiden er overskredet men hellere det så resultatet bliver rigtig godt.

Vi glæder os meget at arbejdet er færdigt og at vores hjemmeside fremstår tidssvarende og brugervenlig.

“Det Blide Tryk”

Der er udkommet 2 udgaver siden sidste GF. Det er de færreste udgivelser nogensinde.

Det er en prioritering vi har måttet gøre på grund af arbejdspres. Det bryder vi os bestemt ikke om, men har trøstet os lidt med at foreningen har en facebookgruppe – så kan det ikke gå helt galt!

Vi ønsker det kommende år virkelig at styrke indsatsen på “Det Blide Tryk”

I er så velkommen til at sende et indlæg til undertegnede med billeder. Man kan også annoncere og det koster 400 kr. for medlemmer.

Messer.

Sund livsstil messen i Øksnehallen i København d. 30.9.-2.10 2016 var en stor succes.

Der var mange der fik prøvebehandling til 150 kr. for 25 minutter, mange kom for at høre nærmere om behandlingen og mange fik foreningens brochure med hjem. Lars Henrik Lundsgaard holdt fordrag på messen om Kranio-Sakral Terapi behandlingsformen.

I sidste weekend var foreningen repræsenteret på Sund Livsstil i Århus, og så vidt vides var der god opmærksomhed også her.

Vi har tilmeldt og samme messe i Øksnehallen i København d. 29.9.-1.10. 2017.

Det kunne være så fantastisk også at se de nye medlemmer komme og være med her.

Sygeforsikringen “danmark”

På opfordring fra flere medlemmer, der i forskellige lokale sammenhænge kæmper for,

at Kranio-Sakral Terapi skal blive en af sygeforsikringen “danmarks” tilskudsberettigede behandlingsformer, har bestyrelsen 20, november 2016 sendt et brev til foreningens hovedbestyrelsen. Formålet var at undersøge om foreningen af Kranio-Sakral Terapeuter som sådan kunne gøre en indsats for at bakke op omkring de lokale tiltag som medlemmerne og deres kunder yder på de lokale møder.

Det venlige og informative svar fra “danmark” er at læse i DBT her i marts.

Substansen er som følger:

“danmark” bekræfter at de er opmærksomme på og nøje følger KST behandlingsformen.

De er dog nødt til at holde sig til tilskudsområder, der stemmer overens med deres forretningsmodel. Når “danmark” indfører et nyt tilskudsområde, skal de ikke kun være opmærksomme på balancen mellem kontingent (præmien) og tilskud, men også have fokus på, om administrationen medfører væsentlige omkostninger eller på andre måder er særlig ressourcekrævende. Det hænger sammen med den strategiske målsætning om at have lave administrationsomkostninger, et stabilt kontingentniveau og en høj tilbagebetalingsprocent.

Det skal kort sagt være sådan så de indbetalte kontingentkroner kan anvendes til tilskud frem for til administration.

Sluttelig er vi blevet lovet at “danmarks” direktion og bestyrelse orienteres om vores henvendelse.

Nu ved vi hvor vi står og i bestyrelsen synes vi det er hvad vi kan gøre fra centralt hold for nuværende. Det vi fortsat alle sammen kan er at udbrede kendskabet til vores behandlingsform, give behandlinger der er faglig godt funderet med en empatisk og professionel tilgang.

Vi må minde hinanden om, at det er sygeforsikring “danmarks” medlemmer der bestemmer om vi kan blive tilskudsberettiget.

Møde med de andre Brancheforeninger.

Det årlige møde med de 3 andre brancheforeninger (Zoneterapi, Akupunktur, Massage)

i efteråret var der mere substans i denne gang.

Vi har gennem tiden opdaget at vi kan samarbejde om flere emner:

Fælles e-learning udbydere som kan godkendes. Harmonisering af krav til RAB vedligeholdelse. Fælles regler for merit vurdering, samt eventuelt fælles forsikring vil blive undersøgt.

Vi vil fremover mødes en gang årligt, og næste punkt fra vores side er at arbejde videre med harmonisering af krav til RAB vedligeholdelse. Det viser sig at når man f. eks. i FDZ er RAB registreret i KST, så skal man kun dokumentere 8 timers faglige kurser i KST på 3 år for at vedligeholde sin RAB godkendelse.

Bestyrelsen mener at denne praksis udhuler fagligheden for KST behandlingsformen, og det

vil bestyrelsen sætte på dagsorden til det kommende møde med brancheforeningerne.

Face-book gruppen.

Gruppen bruges til information om aktuelle begivenheder og viden, samt at medlemmerne

indbyrdes kan komme med nyt og stille spørgsmål til kollegaer.

Der har været fin tilgang til face-book nu med 117 medlemmer, og man skal være medlem af foreningen for at være med i denne lukkede facebook gruppe.

John opsummerede beretningen og opfordrede til debat.

Der blev stillet spørgsmål til hvilke skoler foreningen godkender til e-learning i anatomi, fysiologi og sygdomslære. Der kommer en liste på hjemmesiden.

Spørgsmål til om kinesiologi kan bruges til RAB godkendelse under anden alternativ behandling.

Der blev debatteret KST grunduddannelse, organmassage og osteopati.

Der opfordres til at bruge facebrook gruppen til spørgsmål og debat, hvor medlemmerne kan hjælpe hinanden med svar. Der opfordres til nyhedsknap på den nye hjemmeside, hvor nyheder lægges op.

Debat om hvordan budskabet om tilskud fra sygeforsikringen “danmark” kan fremmes. Medlemmer af sygeforsikringen “danmark” skal opfordres til, at stille forslaget i “danmarks” lokalafdelinger.

Spørgsmål til RAB register hos SRAB (Sundhedsstyrelsens råd vedr. alternativ behandling)

Alle KST foreningens RAB registrerede medlemmer står på SRABs hjemmeside.

Bestyrelsens beretning blev taget til efterretning.

Ad 4. Etisk Råd

Lene Kunnerup og Charlotte Borch fremlagde Etisk råds beretning: Der arbejdes med etisk kode som omskrives og fremlægges til godkendelse på generalforsamlingen 2018.

Der har ikke været nogen klagesager i det forløbne år.

Der opfordres til indlæg til Det Blide Tryk omkring, hvordan styrker og nærer jeg mig selv som behandler.

John opsummerede og opfordrede til debat.

Der var spørgsmål til etisk kode. Disse blev drøftet.

Der opfordres til at læse den etiske kode på hjemmesiden.

Etisk råds beretning blev taget til efterretning.

Ad 5 Kassererens beretning og fremlæggelse af budget for 2017

Anne Marie Jensen fremlagde regnskab og gjorde rede for resultatopgørelse.

Punkt 7 behandles, da det har konsekvens for budget 2017 – kontingentændring blev enstemmigt vedtaget.

Anne Marie fremlagde budget for 2017

Årets resultat blev -7.375 kr. efter der er overført 25.000 til forskningsfonden. Budget for 2016 var et underskud på -100.250,- pga. ny hjemmeside, differencen bliver overført til 2017 hvor den nye hjemmeside bliver færdig.

Regnskab og budget blev godkendt.

Ad 6 Indkomne forslag

Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer

De foreslåede vedtægtsændringer blev enstemmigt vedtaget.

Ad 7 Fastsættelse af kontingent

Bestyrelsen foreslår en ændring i kontingentet således, at aktive medlemmer og RAB godkendte betaler samme kontingentsats på 950 kr. da de har samme rettigheder.

Kontingentændring blev enstemmigt vedtaget.

Ad 8 Valg af bestyrelsesmedlemmer

a. Formand, Aase Barlebo er på valg og modtager genvalg. Aase Barlebo blev enstemmigt valgt

b. 2 bestyrelsesmedlemmer. Malene Lydom Jørgensen og Mona Løvendahl blev enstemmigt valgt

c. Valg af 2 suppleanter. Charlotte Bjørn blev enstemmigt valgt. Den anden suppleantpost er ubesat

Ad 9 Valg af 2 interne revisorer eller 1 ekstern

Det blev enstemmigt vedtaget at fortsætte med den samme eksterne revisor, Peter Rasmussen fra PWC, Østergade 40, 6900 Skjern.

Ad 10 Valg til Etisk Råd

a. Charlotte Borch er på valg og modtager genvalg – Charlotte blev valgt

b. Minna Holm er på valg og modtager ikke genvalg – Birthe Worm blev valgt

c. Valg af en suppleant – Ilse Lund Jensen blev valgt

Ad 11 Eventuelt

– Der blev spurgt om proceduren for messedeltagelse. Der kommer nyhedsbrev ud omkring messen når tiden nærmer sig, og medlemmer kan melde sig til en eller flere vagter af 4 timer, der kommer også opslag på facebook. Messen i København 2018 afholdes d.29. september – 1. oktober.

– der efterlyses mere info når man indmelder sig i foreningen, velkomstmailen skal evt. redigeres.

– forslag til medlemsweekenden:

– yinyoga om fredagen eller en morgen

– tema om forskning

– medietræning, så vi bliver godt rustet hvis medier henvender sig

– foreningen har 20 års jubilæum i år. Der opfordres til ideer hvordan det skal markeres. Der foreslåes at der bliver skrevet om jubilæet i medierne

-opfordring til synlighed i det offentlige rum, omkring hvad RAB godkendelse er.

Dirigenten afrundede generalforsamlingen og takkede for god ro og orden.

Formanden takkede for en god generalforsamling og god styring fra John Obbekjers side.

Klinikkens navn: *
Klinikkens adresse: *
Klinikkens postnummer: *
Klinikkens by: *
Klinikkens E-mail:
Klinikkens telefon:
Web adresse:
Gravidbriks
Baby og børn
Handicapvenlig
Weekeenåbent

Tilføj din klinik

Udfyld oplysningerne herunder for at registrere din klinik i vores system.

Bemærk at hvis du er RAB Godkendt, så kan det godt tage lidt tid, før det også vises på din kliniks profil.

Klinikkens navn: *
Klinikkens adresse: *
Klinikkens postnummer: *
Klinikkens by: *
Klinikkens E-mail:
Klinikkens telefon:
Web adresse:
Gravidbriks
Baby og børn
Handicapvenlig
Weekeenåbent

false
Array
(
    [0] => medlem-gruppe-a-m-forsikring
)